Dine talenter er meget mere værdifulde, end du selv tror

Hvis man vil have gang i pengeflowet, skal man have gang i sine unikke talenter. Jeg støder dog på mange mennesker, der er virkelig dygtige, men som af forskellige årsager ikke kommer ud med det, de kan. Og som netop derfor også kæmper helt eller delvist med økonomien. Det er super ærgerligt, for alle kan noget, som andre mennesker kan have stor glæde af – og derfor vil betale gode penge for.

 

Det, du kan, er ikke noget særligt – for dig
Har du nogensinde stået og beundret en andens arbejde og fortalt vedkommende, hvor imponeret du er? Og hvad svarer vedkommende så? Måske noget i stil med: ”nå, det er ikke noget særligt” eller ”det var bare lige noget, jeg hurtigt bankede sammen.”

Vi tror, at andre bare er beskedne – og det er nogen da helt sikkert også – men i virkeligheden er der som regel noget helt andet på spil: de færreste kan se sine egne talenter. Og det er der en god grund til, for det man selv er rigtig dygtig til, er jo så nemt og ligetil, at det vitterligt – og helt ærligt – ikke føles som noget særligt.

Netop derfor kan man let selv overse, hvor talentfuld man er, og som en følge deraf, tænker man så heller ikke på, at det faktisk er (måske mange) penge værd.

Hvis du er én af dem, der stadig ’leder efter’ dine unikke talenter, så skal du altså ikke kigge efter dét, du vil betegne som ’noget særligt’ – du skal først og fremmest kigge efter dét, der føles nemt og ligetil for dig. Og så skal det ud i verden.

 

Undgå at sammenligne og ’kopiere’
Noget af det første som mange gør, når de får en idé til, at tjene flere penge, er, at tjekke markedet og ’konkurrenterne’ ud. Det lyder jo umiddelbart ret fornuftigt, men i virkeligheden er det ofte en stopklods. Der sker nemlig ofte én af to ting:

1. Man føler, at der allerede er en million andre, der laver ’det samme’. Og ’konkurrenterne’ har været i gang i længere tid, så de kører naturligvis med klatten – og det kan virke fuldstændigt uoverskueligt og uopnåeligt. Og før man får set sig om, har man fået ’snakket sig selv ned’ og kommer ikke videre.

Eller…

2. Man tænker, at det ser fedt ud, og at man gerne vil lave ’det samme’. Og så går man i gang med, at lade sig inspirere: hvad gør de? Og hvordan gør de? Og hvis man er grundig nok, så kommer man (bevidst eller ubevidst) til, at kopiere deres unikke stil (farver, sprog, opsætning, billeder eller lignende).

Problemet er, at det ikke virker – for dig. Det virker kun for dem. Det er nemlig slet ikke idéen eller produktet, der som sådan er den sælgende faktor. Det er den unikke tilgang til idéen eller produktet, der gør det til noget særligt, og kunderne kan instinktivt mærke, om de har fat i ’originalen’ eller ’en kopi’ – og ’kopierne’ lykkes aldrig.

I virkeligheden har du altså slet ikke nogen ’konkurrenter’, når du blot gør tingene på din egen, unikke måde. Og det er fuldstændig ligegyldigt, hvor mange andre der tilsyneladende laver ’det samme’ som dig.

 

Det skal ud, før det er ’færdigt’
Den perfektionistiske og bekymrede side af os vil gerne have, at alt er så perfekt og fejlfrit som muligt, før det bliver præsenteret for verden. Og ja, selvfølgelig skal man ikke levere halvfærdige og halvhjertede idéer, koncepter eller produkter. Men: det kan ikke blive helt ’færdigt’, før det kommer ud. Irriterende og angstprovokerende, men en realitet.

Fordi: man lærer af sine følgere / fans / brugere / kunder / klienter og det er dem, der kommer til, at vise hvad der virker, hvad der ikke virker, hvad der mangler og hvad der kan gøres bedre. Og ja, det betyder, at man får både ros og kritik, men det betyder også, at de hjælper én med, at gøre det helt suverænt.

Det er dog vigtigt, at man hele tiden tjekker ind med sig selv, og mærker efter, om alle de velmenende forslag er i tråd med ens egen essens og værdier, så det hele ikke pludselig tager en helt anden form, end den man selv har det godt med.

 

Giv ikke op for tidligt
Har man først fat i sin essens og kan mærke, at dét her, det er det, jeg skal, så skal man holde godt fast. Og blive ved. Desværre viser statistikkerne, at størstedelen giver op, inden der er gået 1-2 år. De tror, at det ’ikke virker’ eller ikke er ’godt nok’, fordi de kun tjener ganske lidt eller måske slet ingenting.

Efter ca. 20 år som selvstændig har jeg for længst lært, at det blot er et spørgsmål om (nok) tid, og jeg har vænnet mig til, at tjene ingenting eller ganske lidt på nye projekter i det første (nogen gange lange) stykke tid. Faktisk skelner jeg slet ikke mellem ’betalt’ og ’ubetalt’ arbejde. Jeg deler bare ud af det jeg kan og brænder for – og nyder dét.

Og det er netop ’hemmeligheden’ bag, at tjene flere penge: at fokusere på, at få sin essens og unikke talenter i spil, uden at tænke på pengene – de skal nok komme, når tid er.

 

<<< Tilbage til bibliotek